Jagt giver livet og naturen værdi
Jagt giver livet og naturen værdi – selvom det forekommer håbløst og irrationelt at give over 600 kroner for et kilo kød – og bruge 10 timer på at skaffe byttet.
Efterår. Scener som disse giver livet værdi og jagten stemning.
Det rene tidsspilde
”Det er jo spild af tid.” Genboen er ikke i tvivl. Han lever også af at være rationel og kalkulerende. Det gør de fleste på min vej tilsyneladende, for ingen af dem går på jagt. De finder det formålsløst at bruge en hel søndag og over 600 kroner pr. kilo på at hente et bundt fasaner hjem til gryden.
Og de har jo ret. Med mit årlige udbytte på en snes fasaner og en jagtleje på 12.000 kroner, så koster hver fasan mig 600 danske skatteplagede kroner – plus de 40 kroner som jeg ved årets udgang bliver opkrævet pr. par.
Jagt BETALER SIG ikke
Dertil kommer så tiden. Fire lørdage eller søndage i løbet af efteråret er vi efter de fasaner.
Alle vejens mænd ryster på hovedet, når jeg lykkelig og træt slæber mit bytte ind til vildtkrogen.
For de gutter er effektivitet en passion. Hvis et eller andet ikke er effektivt og en sag der BETALER SIG, som de siger, så er den afskrevet som et aktiv med det samme.
Bare tanken om at en fasan kan komme strygende over de høje bøge giver dette syn glød og spænding.
Strimmelregnere
Men jeg smiler både indvendigt og udvendigt. For der er nuancer som de omvandrende strimmelregnere ikke opfatter – måske fordi de engang har regnet sig frem til, at jagt ikke kan betale sig, og derfor aldrig har prøvet at stå derude og vente.
For det finder jeg faktisk dybt berigende. Fordi jagten lærer en så meget om livet, at jeg tvivler på man kan få samme mentale udbytte på nogen højere læreanstalt. Var det ikke for jagten havde jeg aldrig lagt mærke til hvor hurtigt lykken kan vende, at det der det ene øjeblik virker håbløst og uden perspektiv, pludselig kan forandre sig til en gunstig post hvor vildtet passerer pludseligt og talrigt.
Siger man ja til jagtens muligheder, siger man også ja til livet. Til at tage hvad der kommer, til at være fleksibel og indstille sig på dagens fremherskende vinde og naturens altid uforudsigelige nuancer.
Intet facit
Derude på jagten, kan man ikke på forhånd regne det hele ud og arbejde sig målrettet frem mod et forudsagt facit. Derude må man tage hvad der kommer – også hvis der intet kommer.
Påkørsel i skumringen
Uret er flyttet en time. Menneskene ændrer trafikvaner, men dyrene ved det ikke, før det er for sent.
Især påkørsler af hjortevildtet er dramatisk.
I forhold til den sædvanlige arbejdstid er det blevet lysere om morgenen og mørkere om aftenen – som en konsekvens af, at vi netop har stillet urene om til vintertid.
Det er et forhold der er værd at have i baghovedet, når man begiver sig ud i trafikken i skumringen. Dyrene gør nemlig som de plejer, så de kan meget vel være ved at krydse vejen netop når Du er på vej til arbejde.
Den gamle skovridders faste råd skal derfor endnu en gang lyde her ved vintertidens begyndelse.
”Sænk farten gennem skoven, og vær opmærksom på, at dyrene sjældent er alene. Har Du set et dyr springe over vejen er det ganske sandsynligt at flere følger.”
Våbentilladelserne til jagtriffel
Våbentilladelserne til jagtriffel har ændret udseende og en del af papirarbejdet er blevet forenklet. Siden begyndelsen af 2003 har landets våbenkontorer udstedt våbentilladelser med et nyt udseende. Den største forandring er, at tilladelser ikke længere har en farve. Førhen fandtes der røde og blå tilladelser, nu er de alle hvide.
Samtidig er et af de dokumenter der tidligere var en del af proceduren for at få en våbentilladelse blevet lavet om, så politiet ikke længere skal udstede en tilladelse til køb af jagtriflen.
Som hidtil skal man indlevere en ansøgning om våbentilladelse til politiet, som efterfølgende vurderer ansøgningen. Her er der intet nyt. Ligesom man fortsat skal udfylde en særlig formular, for at få sit våben indført i EU Våbenpasset.
Under forudsætning af at man får tildelt den tilladelse man søger om, udsteder våbenkontoret herefter selve våbentilladelsen, som også gælder som dokumentation for, at man kan købe riflen af sælger.
Dermed er den særlige tilladelse til køb af våben forsvundet ud af forretningsgangen, som på den måde er blevet forenklet og mindre bureaukratisk.
Fakta om de danske skove
Det danske skovareal er på ca. 450.000 ha svarende til 11% af landets samlede areal. Skov og naturstyrelsen forvalter omkring halvdelen af de danske skove, cirka 200.000 hektar.
Den årlige træproduktion fra skovene er i størrelsesordenen 2 mill. m3. Dermed er Danmark i stand til at dække omkring 25 % af sit træforbrug på i alt 8 mill. m3.
Der er ca. 2000 fuldtidsbeskæftigede i den primære skovsektor.
Skovene er endvidere af stor betydning for friluftslivet.
Det anslås, at hver dansker i gennemsnit besøger skovene 11 gange årligt, og at 90% af befolkningen besøger skoven mindst én gang årligt.
Mere skov i Danmark
Der arbejdes ihærdigt på at få mere skov i Danmark. Hvert år bruges der omkring 135 millioner kroner på at genrejse skovene.
Det skyldes dels at skoven er den friluftsaktivitet der bruges af flest mennesker, dels at skov er godt for grundvandet, og derfor er en del vandværker også med til at financierer skovrejsningen.
Færre anskydninger
Helt dugfriske undersøgelser beviser, at de danske jægere er blevet bedre til at undgå anskydninger.
Antallet af anskudte kortnæbbede gæs er nu stabilt og ligger på et niveau der er væsentligt lavere end i starten af 1990\’erne. I starten af 2005 havde 10 % af de danske ræve hagl i kroppen mod 25 % i 1999.
Nye tal fra DMU
I 1997 stod det klart at de danske jægere anskød for meget vildt, og at det var bydende nødvendigt at gøre noget ved problemet der fik sympatien for jægere og jagt til at dale dramatiske i det danske samfund.
Der blev sat en handlingsplan i værk, og siden har anskydningerne været faldende.
Helt nye undersøgelser fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) viser, at anskydningerne af de to stærkest udsatte arter, kortnæbbede gæs og ræve, er stødt dalende.
Ræv
I 2005 har DMU undersøgt i alt 429 ræve som blev nedlagt rundt omkring i landet i januar og februar. Rævene blev nedlagt med riffel eller med hagl af meget stor størrelse (BB). Resultaterne viser at 10% af rævene i forvejen havde hagl i kroppen – de var altså tidligere blevet anskudt. Det er langt færre i forhold til tidligere år. I årene 1999, 2001 og 2003 fandt DMU henholdsvis 25%, 23% og 18% anskudte ræve, og i 2004 var 11% af rævene anskudt.
Seniorrådgiver Henning Noer fra DMU ser det markante fald i anskydningerne som et klart resultat af de kampagner Skov- og Naturstyrelsen og Danmarks Jægerforbund har ført.
Endnu færre anskydninger
Henning Noer vurderer dog at antallet af ræve med hagl godt kan mindskes yderligere. Det kan ske ved at jægerne fortsat forbedrer deres adfærd, først og fremmest ved at undlade skud på for lang afstand og med for små hagl. Samtidig vil der dog gå et par år inden de forbedringer der allerede er sket, vil slå helt igennem i rævebestanden.
Gåsejægerne viste vejen
Forskerne i DMU har også fulgt udviklingen i andelen af anskydninger blandt de kortnæbbede gæs. Det viser sig at gåsejægerne var hurtige til at forbedre deres jagt. Allerede i 1998 kunne DMU konstatere at andelen af anskudte gæs var faldet betragteligt. Billedet kompliceres dog af at norske jægere jager den samme bestand af kortnæbbede gæs, men her har der ikke været ført en tilsvarende kampagne for at forbedre jægernes træfsikkerhed og dermed nedbringe antallet af anskydninger. Hvis man antager at der kun er sket forbedringer i Danmark, svarer tallene til at de danske jægere har begrænset antallet af anskydninger med over 75%.
Henning Noer understreger at det er lykkedes jægerne at begrænse antallet af anskudte ræve og gæs uden at deres jagtudbytte er blevet mindre.
Antallet af svenske jægere stiger
I Danmark falder jægernes antal år for år. Ved den seneste opgørelse var der ”blot” 160.500 aktive danske jægere, et fald på 6% over blot fire år.
På samme måde har de svenske jægeres antal været i tilbagegang de seneste år, men den tendens er nu vendt.
Det viser sig blandt andet i en helt ny opgørelse fra det svenske Jägereförbundet der kan melde om øget tilslutning, så medlemsantallet pr. 30. juni 2004 er oppe på 194.927 jægere.
I alt er der i sæsonen 2003/04 291.773 personer med svensk jagtkort og det er en stigning på 3.500 i forhold til den forrige sæson.
De svenske og norske kvinder vil jage.
Den svenske fremgang tilskrives især kvinderne hvis antal er stærkt stigende. I den seneste sæson løste 13.513 svenske kvinder jagtkort og det er en tilvækst på 800 svarende til lidt over 6%, mens mændenes antal kun er steget med lige under 1% i løbet af det seneste år.
I Norge var der ved jagtårets begyndelse 1. april 2004 registreret 379.000 norske jægere hvoraf lidt under 33.000 er kvinder. Desuden har 10.300 udenlandske statsborgere løst norsk jagttegn.
