Status på forårs jagtkurser
Forårets jagtkurser og prøver er ved at være slut og vi må sige, at vi er meget tilfredse med resultatet, – ca. 300 elever med en beståelse på over 95 %.
Vi har fået en utrolig mængde af tilbagemeldinger fra meget tilfredse kursister, hvad vi både er stolte af og taknemmelige for.
Priser
Vi har – lidt for sjov – regnet på, hvad prisen på et traditionelt 21 ugers aftenjagttegnskursus egentligt er, og til stor forbavselse er de ved at være på samme prisniveau som vores effektive VIP aftenkurser på 4 dage og 1 skydedag.
Årsagen er, at der på de trationelle kurser meget ofte kommer ekstra omkostninger til materialer, skydning, kopier, transport 16 gange ekstra osv., samt deltagerne selv betaler for fortæringen. På vores er alt medtaget, inklusiv mad, og drikkevare, samt ikke mindst en vigtig kursusmappe og CD med spørgsmål til prøven. Derudover en stor mængde prøver, som giver en meget stor forskel den dag man skal op til prøven.
Nye kurser
Den næste sæson – sensommeren – er vi i fuld gang med at tage kursister ind til, og der er nyheder igen i år.
Ree Dyrepark Park i Ebeltoft. Vi afholder et weekend kursus i dagene d.17/9, d. 18/9 og d. 19/9
Parken er enestående, og er med truede dyr – en oplevelse i sig selv.
København kurset er som altid meget efterspurgt. Vi har valgt at flytte det til Dan Hostels kursuscenter på Amager.
Et væsentligt bedre kursussted, der har meget skønne omgivelser både inde og ude, og de har ry for at serverer noget godt mad.
Kurset er vores velkendte 4 aftener og 1 skydedag, ud over det er et super kursus er det nok uden al tvivl det billigste og bedste aftenkursus i byen.
Som nyt kursussted har vi valgt Esbjerg, som jo er den 5. største by i Danmark, og da vi allerede benytter Esbjerg Flugtskydningsbane, er det jo naturligt, at vi også holder kursus der.
Af andre aktiviteter kan vi nævne, at vores riffelkurser er blevet særdeles godt modtaget. Der har været en stor begejstring over måden vi holder det på, samt de gode resultater af kurserne, hvor alle er blevet godt udrustet til prøverne.
Nyjæger jagter er på vej. Den første er en bukkejagt i Polen i dagene d. 28/7 – 1/8. Det bliver til en meget billig pris og der er ikke så mange pladser, så send en mail, hvis du er interesseret – hotmail@jagttegn.net – jagten kommer på vores hjemmeside snarest.
Der er ligeledes 2 fuglejagter, som nyjægerjagter i efteråret, – disse foregår på Falster, mere herom senere.
I sensommeren planlægger vi et 1-dags kursus i haglskydning. Kurserne vil være i Vejle (Vingsted) og et centralt sted på Sjælland.
Her vil du have muligheden for en gang for alle, at få en væsentlig forbedret skydning og finde din skyde stil. Der vil være pro instruktører til rådighed.
Deltager antallet er begrænset. Kurserne vil være på nettet snarest, men mail endeligt for flere informationer på hotmail@jagttegn.net
God sommer.






