Jagttegn på 3 dage

21 nov 2008

Tiden er for mange en knap faktor og visionen om at skulle bruge op til 20 uger på at få et jagttegn er for mange en stressende tanke. Det har Jagttegn.net en løsning på med sit tilbud om 3 dages intensive VIP jagtkurser!

Intensive jagtkurser er dog ikke kun et tilbud for at hjælpe travle erhvervsfolk, men for alle der har besluttet sig for at tage jagttegn, og har et ønske om og/eller behov for at bruge deres fritid optimalt. Og i denne persongruppe finder man i dag et stigende antal kvinder samt unge mennesker, der også er i konstant mangel for tid.

Udover at flere kvinder og unge mennesker går på jagt, er trenden også, at jagt er noget hele familien gør sammen, hvor samværet suppleres med en god og sund indstilling til naturen og til miljøet, ligesom det giver familien en masse frisk luft og motion.

Igennem jagten knyttes der rigtigt mange gode og livslange venskaber, og for så vidt angår erhvervslivet er det jo kendt for alle, at erhvervsdrivende i mange år har brugt jagten som stedet til at skabe kontakter og danne netværk.

Forudsætningen for, at man har den fornødne viden til at kunne bestå en jagtprøve efter 3 dages undervisning er, at det er professionelle, erfarne og godkendte undervisere der står for læringen på disse intensive forløb. På det område har Jagttegn.net entreret med nogle af de bedste undervisere på området, og de er garanter for at kursisterne får den viden der kræves for at kunne gå til en jagtprøve, dvs. jagtloven, vildtkendskab, våbenlære, sikkerhed, etik etc.

Der er mange meninger og myter omkring intensive kurser, men erfaringen viser at beståelsesprocenten er en hel del bedre end på de traditionelle kurser, og én af årsagerne kan være, at der på de lange kurser ofte er et relativt højt fravær, hvilket sjældent er tilfældet når man har tilmeldt sig et 3 dages kursus.

Kurserne hos Jagttegn.net afholdes på nogle af de absolut bedste kursussteder i Danmark, hvoraf kan nævnes Rold Storkro, Steensgaards Herregårdspension, Sophiendal Gods m.m.
Alle kursussteder er udvalgt med omhu og med deres beliggenhed i naturskønne områder, passer rammerne perfekt til et jagttegns kursus. Alle kursussteder er ligeledes udvalgt som steder med overnatningsmulighed, og det vil for mange være en oplagt tanke at supplere undervisningen med weekendophold for sig selv og/eller for familien.

For kursister der erhverver sig jagttegn på kurserne, samt for alle med jagttegn og interesse i jagt, har Jagttegn.net flere tilbud som eksempelvis træning- og skydeundervisning med haglgevær, samt træning med riffel som giver adgang til riffelprøver.

Ligeledes afholder Jagttegn.net slots / godsjagter, hvor deltagerne bliver undervist i en udvidet form for jagtetik, deltager i både parolen, jagt med erfarne jægere og senere også paraden, samt diverse bespisninger, som også er en vigtig del af jagt.

Jagttegn.net har et tæt samarbejde med flere store virksomheder inden for jagt, hvilket betyder at der løbende vil komme tilbud på forskellige oplevelser samt andet der relater sig til jagt, hvor et oplagt tilbud vil være kurser udi tilberedning af vildt samt råd om den vin man bør vælge til vildtretterne.

Jagttegn.net har en vision om, at være medvirkende til at få nye jægere i gang på en god og forsvarlig måde, både af hensyn til sikkerheden i de danske skove og jagtarealer, men i ligeså høj grad af hensyn til vildtet, hvor en person uden træning kan gøre stor skade på dyret.

Datoerne for kursusudbuddet i 2009 findes på www.jagttegn.net hvor du også finder yderligere informationer samt kan tilmelde dig kurserne.