Jagttegn

Jægere skal have et gyldigt jagttegn, og de skal have det med sig, når de går på jagt. Jagttegnet giver tilladelse til at drive jagt efter de gældende regler, og det skal fornyes hvert år. For at få jagttegn skal man være fyldt 16 år, og enten være opført i Skov- og Naturstyrelsens Jagttegnsregister eller bestå jagtprøven.

Den årlige jagttegnsafgift er fra 1. april 2007 på 500 kr. plus 30 kr. i præmie for lovpligtig ansvarsforsikring.